Debat

Det lille gule bladhus knagede

Den 3. december 1999 husker jeg tydeligt. På det tidspunkt arbejdede jeg på Fyens Stiftstidendes daværende lokalredaktion i Tommerup Stationsby.

Det var begyndt at blæse op i løbet af dagen, og hen på eftermiddagen stormede det så meget, at politi og myndigheder frarådede al unødvendig udkørsel. Som sidste medarbejder i bladhuset overvejede jeg, om jeg skulle tage chancen og køre hjem til Odense. Jeg valgte dog at blive og se tiden an. Stormen tog dog til og blev efterhånden til en orkan, og jeg kunne ikke gøre andet end at følge de dramatiske hændelser rundt i landet i radioen. Det var mørkt, og man kunne høre orkanens rasen.

Det lille gule bladhus knagede og bragede højlydt, og hen på aftenen røg den ene tagsten efter den anden ned og knustes, mens alle telefoner i huset pludselig begyndte at ringe samtidig. Det var som et spøgelseshus, og jeg kunne ikke gøre andet end at lægge mig på gulvet og forsøge at sove.

Først hen på morgenen vovede jeg mig ud i min bil, men måtte nærmest køre slalom mellem de væltede træer, især på den skovklædte strækning mellem Tommerup og Skallebølle. Jeg var spændt på, hvad orkanen havde gjort ved mit daværende rækkehus i Næsby, men heldigvis var der kun væltet et par træer i haven. Jo, der var bogstaveligt taget blæst om os hin decemberdag for 20 år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce